
Mød Ensemble X.Audi; et nyt kammerensemble bestående af unge danske musikere med store ambitioner om at forny den klassiske koncertoplevelse.
Ensemblet er initieret af dirigent Nicholas Algot Swensen og fungerer som et samlingspunkt for omkring 20 unge solister, der deler en stærk kunstnerisk drivkraft og et ønske om at vise, hvor levende og relevant klassisk musik er i dag.
Til den første koncert i Klassisk i Baggården præsenterer Ensemble X.Audi et program med energisk og grænsebrydende musik af Arnold Schönberg og John Adams.
Undervejs giver musikerne en uformel introduktion til værkerne, og efter koncerten er der mulighed for at møde dem i en samtale om musikken og deres arbejde.