
Kærlighed, længsel, humor og hjertesorg. Klassisk musik bliver ikke mere menneskelig end i stemmen, og sangen sætter ord på alt det, vi mennesker går og tumler med. Denne aften får vi det hele med.
De to danske sangere Louise McClelland (kendt af mange fra DR's Den næste diva) og Asmus Hanke inviterer os sammen med Laurits Dragsted på klaver ind i sangens forunderlige verden – fra operascenens store følelser og dramatiske duetter til helt intime fortællinger for sang og klaver.
Medvirkende: Louise McClelland, sopran; Asmus Hanke, baryton; Laurits Dragsted, klaver